Er du optaget i RKI- eller Debitorregistret, så fortvivl ikke. Du kan sagtens få et godt lån.
Er du i den situation at en udlåner, har registreret dig i RKI, gør det en ny låneproces betydeligt sværere. Men det er på ingen måder umuligt. Du skal dog være ekstra varsom med at optage et nyt lån, da dette marked har mange ”sjakaler”. Sjakaler er firmaer der håber på at tjene penge på dig de næste mange år på grund af et lille lån med meget høje renter og gebyromkostninger. Disse lån er forbundet med en højere risiko for udbyder, og denne risiko kommer du som låner til at betale for igennem forhøjede renter.
Du bør altså være meget varsom med at optage lån når du i forvejen er registreret i RKI eller Debitorregistret. Når det er sagt, ved vi alle sammen at der indimellem i livet kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt at kunne låne penge her-og-nu. Det kan ikke anbefales at optage RKI-lån medmindre det er ”livsnødvendigt”. Hvis du bare godt kunne tænke dig et nyt fjernsyn, er denne mulighed ikke den rigtige løsning. Det er klart bedre at få betalt din gæld, og komme ud af RKI før du stifter ny gæld.
Hvad er RKI?
RKI er en forkortelse for Ribers Kredit Information (ejes af Experian), og er danmarks største register over ”dårlige betalere”. Har du ikke overholdt dine betalinger som aftalt, kan udlåner registrere dig i RKI, indtil gælden er betalt (dog max. 5 år). RKI anvendes af kommuner, banker og virksomheder til at undersøge din kreditværdighed inden de udsteder et lån. Det er altså en mekanisme der er oprettet for at undgå at en enkelt person kan optage lån 100 forskellige steder på beløb personen aldrig vil kunne betale tilbage.
Kom ud af RKI
Den nemmeste måde at slippe ud af RKI, er naturligvis ved at betale din gæld ud. Det kan være nemmere sagt end gjort. Under alle omstændigheder er det vigtigt at du danner dig et overblik over din økonomi; Hvor meget er din samlede gæld, hvor mange penge kan du realistisk afdrage hver måned. Når du har det fulde overblik, skal du ringe til din kreditor og forklare dem situationen stille og roligt.
De fleste kreditorer vil være villige til at lave en rimelig afdragsordning, og de vil sætte pris på at du selv kontakter dem med de informationer de har brug for. Når dine afdrag er faldet til tiden i en periode, kan du forhøre om muligheden for at kreditor vil slette dig i RKI. Det vigtigste er at du selv tager ansvar for at få betalt din gæld tilbage. Det nytter ikke noget at smide rudekuverter i skraldespanden fordi de giver dig hovedpine.
Tag ansvar for dit liv, og kom ud af RKI. Det giver ro i maven at have styr på sin økonomi, også selvom du måske først er gældfri om 5-10-15 år ude i fremtiden. Så har du noget at se frem til, og du vil opleve øget selvtilfredshed.